SØG DETTE JOB
Klik på knappen herunder for at søge stillingen.
Bliv en del af en solid og kompetent aktør i elbranchen
Som Key Account Manager hos Entelios bliver du en del af den nordiske salgsorganisation, helt specifikt salgsteamet i Danmark, som forventes at vokse i de kommende år. Entelios oplever øget efterspørgsel på innovative og vedvarende energiløsninger samt forvaltningskoncepter, der bidrager til at reducere strømforbruget og omkostningerne. Derfor er der etableret et kontor i Aalborg, som skal huse det danske salgsteam.
Du vil i rollen som Key Account Manager rådgive kunder om energiløsninger, der er gavnlige i forhold til at optimere omkostningerne samt forbedre bæredygtighed og grønne energiløsninger. Løsningerne er typisk baseret på at definere et ideelt kundespecifikt setup, implementere løsningen og derefter drive den som en løbende, ongoing service.
Med reference til Teamlead for Key Account Management i Danmark bliver du ansvarlig for BtB-salg af porteføljeforvaltning af virksomheders elforbrug samt bæredygtige energiløsninger til såvel privat som offentligt erhverv på det danske marked.
Af arbejdsområder kan nævnes:
Din baggrund omfatter formentlig min. 3-5 års erfaring med BtB relations- og løsningssalg til sektorer som forarbejdningsindustrien, IT og telekommunikation, produktion, finans eller professionel service, og gerne den offentlige sektor. Du har erfaring med relationsopbygning og opbygning af langsigtet samarbejde med kunder, og du trives i internationale og vidensbaserede miljøer. Du drives af at levere gode kundeoplevelser med tanke på virksomhedens værdier samt gennem professionel og tillidsfuld kommunikation.
Du har måske en lang eller mellemlang uddannelse, for eksempel cand.merc., HD-A, inden for finans eller lignende. Dog vægter salgs-/rådgivnings-/brancheerfaring og veldokumenterede resultater højere end din formelle uddannelse.
Som person er du opsøgende, ambitiøs, proaktiv og en kommunikativ holdspiller, som trives i en opbyggende og initierende salgsrolle. Du motiveres af relationer og udvikling af samarbejder og har en naturlig nysgerrighed for mennesker. Derudover er du et positivt og løsningsorienteret menneske og har naturligt en interesse for bæredygtig energiudvikling.
Entelios tilbyder en rolle, hvor der er god mulighed for at sætte sit præg på udviklingen af såvel kulturen i det danske setup samt forretningsudviklingen og kundetilgangen. Der er i øvrigt en stærk kultur og samarbejde på tværs af Skandinavien, og der er et stort potentiale for personlig og faglig udvikling inden for rollen såvel som i organisationen.
Rejsedage: Der vil typisk være en-dags-rejseaktivitet i Danmark i forbindelse med kundebesøg samt lejlighedsvist besøg til lokationerne i Norge og Sverige i forbindelse med internt samarbejde og sociale begivenheder.
Arbejdssted: Aalborg, Danmark.
Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Consultant Lotte Kaldahl på M: +45 40 47 60 20 eller E-mail lok@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.