SØG DETTE JOB
Klik på knappen herunder for at søge stillingen.
Bliv tovholder på projekteringen af konstruktioner og kom helt tæt på internationale byggeprojekter – fra opstart til aflevering
MT Højgaard International søger en ny kollega, som har erfaring med statiske beregninger af bærende konstruktioner, og som ønsker at komme helt tæt på sine projekter i en international kontekst, som bl.a. omfatter erhverv- og boligsager i Grønland og på Færøerne.
Med reference til Afdelingschef for Engineering bliver du en del af et mindre team i Søborg, som i dag består af otte personer, der arbejder på tværs af MT Højgaard koncernen, samt for eksterne kunder.
Af specifikke arbejdsopgaver kan bl.a. nævnes:
Du har en relevant uddannelse som Diplom- eller civilingeniør og har indgående erfaring med Robot, StruSoft FEM-Design og BEF beregningsprogrammer. Kendskab til Revit og BIM360 er en fordel.
Din faglige baggrund er bl.a. præget af erfaring med projektering af bærende konstruktioner både indenfor betonelementer, pladsstøbt beton og stål. I rollen vil du yderligere have meget kontakt til samarbejdspartnere i ind- og udland. Derfor er erfaring med håndtering af forskellige interessenter, særligt i et internationalt miljø, samt evne og vilje til at indgå i interkulturelle dialoger vigtig for at lykkes i rollen.
Som person har du et selvstændigt drive og motiveres af at varetage ansvaret for egne projekter. Du er handlingsorienteret og formår at omsætte tanker og idéer til praktiske og projektoptimerende løsninger. Du har en naturlig nysgerrighed på mennesker og er en sympatisk kommunikator, som formår at have gennemslagskraft over for samarbejdspartnere og har en tro på, at det gode projekt afhænger af den gode relation.
MT Højgaard International tilbyder en mulighed for at komme helt tæt på store dele af værdikæden i egne projekter i et internationalt miljø. Du vil blive en del af en veletableret koncern, der er blandt de førende aktører inden for byggeri, anlæg, infrastruktur og services til private og offentlige bygherrer i Danmark og på udvalgte internationale markeder.
Rejsedage: Begrænset.
Arbejdssted: Søborg.
Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Konsulent Belinda Bramsnæs på +45 28 44 28 44 eller Research Konsulent, Caroline Krüger på E-mail: cak@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.