Følg os på
Kvalitetschef

Vil du være en del af kvalitetsteamet i en af Europas førende virksomheder inden for sit felt?

 

Som Kvalitetschef i Scandic Pelagic bliver du en del af et velfungerende kvalitetsteam, der sikrer, at virksomheden konstant er på forkant med krav og forventninger fra kunder, myndigheder og samarbejdspartnere. Du bliver en del af en virksomhed, hvor fødevaresikkerhed er i højsædet, og hvor man er blandt Europas mest effektive og moderne inden for feltet.

Stillingen er nyoprettet og afledt af mange opgaver i kvalitetsafdelingen, hvor der blandt andet skal sættes fokus på systemer til sikring af fødevaresikkerheden samt verificering heraf. Som Kvalitetschef i Skagen vil man referere til Kvalitetsdirektøren og have en tæt dialog med virksomhedens øvrige kvalitetsafdelinger.

Scandic Pelagic forbereder i øjeblikket en IFS certificering af fabrikken i Skagen. Som Kvalitetschef i Skagen kommer du til at stå i spidsen for certificeringen og efterfølgende sikring af, at der gennemføres de tiltag, der måtte være behov for.

Blandt de centrale ansvarsområder er:

  • Fokus på udvikling, kommunikation, vedligeholdelse og dokumentstyring i forhold til kvalitetsstyringssystemet
  • Overholdelse af kunde, myndigheds- og certificeringskrav
  • Sikring af at virksomhedens kvalitetsstandarder formidles og forankres i hverdagen
  • Ansvar for gennemførelse af interne audits, inspektioner, rapportering og opfølgning
  • Afvigelses- og reklamationsopfølgning
  • Hands on på vedligeholdelse af håndbog samt udarbejdelse af dokumenter og sikring af en god implementering i produktionen

Det forventes, at du har erfaring fra en lignende stilling med kvalitetsledelse – ideelt set fra fiske- eller fødevareindustrien. Det vil være en fordel at have erfaring med GFSI-standarder og et bredt kendskab til fødevarelovgivning.

Du har formentlig en uddannelse som levnedsmiddeltekniker, ingeniør, procesteknolog, laborant eller lignende – selvom det vigtigste er relevant erfaring, gode formuleringsevner, og at du behersker dansk og engelsk (gerne tysk) i skrift og tale. Flair for IT generelt er en klar fordel.

Som person er du kendt for at være systematisk, vedholdende og arbejdsom. Det forventes, at du har en struktureret, metodisk og analytisk tilgang til opgaveløsningen. Du er desuden en robust selvstarter, som, via gode kommunikationsevner og samarbejde, opnår resultater på tværs af organisationen.

Det forventes, at du har bopæl inden for køreafstand til Skagen.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Director Karsten Romby +45 21 77 23 44.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik