Følg os på
Lead IT Ops Engineer – En nøgleposition i Danmarks Statistik

Vil du være med til at løfte Danmarks Statistiks produktion af vigtig viden og samtidig udvikle infrastruktur og it-services?

 

Danmarks Statistik har som kerneopgave at levere statistik, analyser og data samt forskningsfaciliteter til deres brugere til tiden og med høj kvalitet. Til at løse denne opgave har DST en række samfundsvigtige systemer, som de både udvikler og drifter. Der behandles mange fortrolige data om personer og virksomheder, og der er derfor altid fokus på informationssikkerhed, og DST er ISO 27001-certificeret. Samtidig er der tårnhøje krav til oppetider, og DST sætter en ære i, at driften kører stabilt, parallelt med at deres it‑services løbende udvikles. På den måde sikres det, at DST er tidssvarende og leverer de services, der gør en forskel for samfundet og brugere.

Til at udbygge den position søger Danmarks Statistik nu en Lead IT Ops Engineer til den centrale it‑funktion, hvorfra 80 dedikerede kolleger leverer en bred vifte af it‑services til statistikkontorerne. Der er tale om en udfordrende og meget spændende stilling.

Du vil få mange muligheder i at være med i udviklingen af infrastruktur og it-services, der er på højde med de bedste datacentre i Danmark.

Organisering
Du vil indgå i driftssektionen, der består af 13 personer, hvor du vil have en central rolle i nært samarbejde med enhedens chef.

Danmarks Statistik tilbyder

  • Muligheden for at arbejde sammen med højt kvalificerede og engagerede kolleger
  • En nøglepost i et omfattende it-landskab med næsten 4.000 daglige interne og eksterne brugere og forskere samt en meget stor mængde lejlighedsvise brugere af statistikbank og indberetningsplatforme
  • Drifts- og automatiseringsopgaver i tæt koordinering med forretning og udviklere, hvor du er med til at finde og vise vejen fra rack og stack til kode og containere i en verden, hvor DevOps‑teknologier og ‑processer vinder frem
  • Muligheden til at lære og lære fra dig i et anerkendende miljø med fokus på den sociale kapital, hvor du er med til at løse en demokratisk kerneopgave

Kvalifikationer

  • En it-faglig uddannelse, gerne akademisk
  • Indgående hands‑on erfaring med IT Operations på public, private og hybride platforme med Windows og også gerne Linux OS samt struktureret automatisering og scripting med fx PowerShell og Python
  • Kendskab til sizing og capacity management for infrastruktur
  • Godt greb om informationssikkerhed i alle aspekter af opgaveløsningen

Løn og ansættelse
Aflønning sker efter gældende overenskomst i staten. Ansættelsen forventes at ske på specialkonsulentniveau.

Arbejdssted: København Ø

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Consultant, Belinda Bramsnæs på M: 28 44 28 44 eller mail beb@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist: 30. september 2021

Ansøg ved at klikke her 

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik