Følg os på
Mechanical Lead/Teknisk Projektleder

Vil du gøre en verden til forskel og bidrage til den grønne energiomstilling?

 

Som Mechanical Lead/Teknisk Projektleder hos Verdo Energy Systems bliver du fagligt ansvarlig for den mekaniske disciplin i projekter og kommer til at bidrage aktivt til udførelsen af større turnkey projekter inden for biomasse-, affalds- og varmepumpeanlæg, fortrinsvist i Norden. Du bliver koblet på projekterne i det tidlige salgs- og designstadie med kunden og indgår efter kontraktindgåelse som fast del af projektteamet med overordnet ansvar for projektering af procesanlægget og de mekaniske konstruktioner. Endvidere vil du bidrage i forbindelse med installering, commissioning og aflevering til kunde og serviceforretning.

Med reference til projektdirektøren, bliver du en del af Verdo-koncernen, som er et robust A.M.B.A selskab med en sund økonomi og en velforankret organisation. Koncernen agerer ud fra en filosofi om at reinvestere og ”give tilbage” til forbrugerne. Verdo Energy Systems er et strategisk fokusområde for koncernen, som arbejder mod at bidrage signifikant til koncernens udvikling og til den grønne omstilling. Du bliver en del af en uformel kultur med dygtige, engagerede og kompetente kolleger, der bidrager til bedre løsninger, udvikling og læring.

Af arbejdsområder kan nævnes:

  • Design og projektering
  • Aktiv deltagelse i projektarbejde fra tilbudsarbejde, initierende designstadie og kontraktforhandling til projektering, installation og aflevering af projektet
  • Ansvarlig for procesanlægget og de mekaniske konstruktioner relateret til tid, økonomi og kvalitet i projekterne
  • Koordinering med øvrige fagdiscipliner, kolleger og samarbejdspartnere for at sikre optimal og effektiv udførelse og rette kvalitet på den mekaniske del af projekterne
  • Varetage kunde- og interessenthåndtering

Du har erfaring inden for mekanisk design og proces/flow med solid teknisk forståelse og erfaring inden for design af energi- eller procesanlæg. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektering af forbrændingsanlæg eller delelementer heraf. Ligeledes er du en habil teknisk projektleder, som driver den mekaniske agenda i kundeprojekterne med sikker hånd.

Du har en relevant teknisk uddannelse inden for mekanik og proces – gerne på bachelorniveau eller højere.

Som person er du fagligt dedikeret og sætter en ære i at levere et struktureret stykke arbejde af høj kvalitet. Du er selvledende og formår at kommunikere og samarbejde samt varetage de kritiske interesser undervejs i projektudførelsen, internt såvel som eksternt.

Verdo Energy Systems tilbyder en spændende og central rolle med rig mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt i en virksomhed i vækst og med høj faglighed. Verdo Energy Systems har en unik indsigt i sektoren, som værende en del af et veletableret forsyningsselskab med solid knowhow, nærhed til forbrugerne og til det tekniske driftssetup.

Arbejdssted: I køreafstand til ét af Verdo Energy Systems kontorer i Randers eller Herning.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant, Kristina Østergaard på M: +45 24 90 09 21. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik