Følg os på
Økonomichef til prisvindende reklamebureau

Som Økonomichef hos Envision bliver du en del af ledergruppen i et af Danmarks største reklame- og vidensbureauer. Envision er en projektorienteret virksomhed, og du vil få en vigtig rolle som proaktiv og forretningsorienteret sparringspartner for dine kolleger i ledergruppen.

 

Med reference til Envisions CEO får du det overordnede ansvar for økonomien i Envision samt datterselskaber. Det bliver dit ansvar at sikre, at den økonomiske udvikling understøtter virksomhedens forretningsgange gennem validitet i data, præcis rapportering og opfølgning på KPI´er og målsætninger.

Dine overordnede arbejdsområder vil være: 

  • Ledelse og organisering 
  • Regnskab og rapportering 
  • Budgettering 
  • Business Controlling 

Din baggrunbygger på minimum tre års erfaring fra en lignende rolle eller fra et job som revisor med lignende kunder, og du har formentlig en teoretisk uddannelse som cand.merc. eller en HD med i bagagen. Derudover vægtes erfaring med projektøkonomi i en rådgivende virksomhed højt.

Som person arbejder du struktureret og analytisk, og du formår at bevare overblikket samtidig med, at du har et skarpt øje på detaljen. Som leder og kollega inspirerer og motiverer du således, at I sammen opnår de bedst mulige resultater.

Envision tilbyder et job i en ambitiøs virksomhed, der vægter både vækst og medarbejdertrivsel højt. Du vil blive en del af en hverdag, hvor der arbejdes med spændende kunder inden for bl.a. detail og fødevarer, og hvor der vil være gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

ArbejdsstedStillingen er placeret på Envisions kontor i det centrale Aarhus, og du vil besøge Envisions kontor i København et par gange om måneden.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Research Consultant Stine Waldbjørn Kristiansen M: +45 51 72 89 43. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik