Følg os på
Project Director, HR & ESG

Spændende og alsidig nyoprettet stilling med en høj grad af indflydelse

 

I 2020 blev Symphogen en del af franske Servier Group og er nu en del af Serviers Global R&D-organisation. I relation til det nye organisatoriske set-up og samarbejde mellem Servier i Frankrig og Symphogen i Danmark er den danske HR/People & Facility-afdeling nu på udkig efter deres nye kollega, som lokalt kan udrulle og drive HR- og ESG-projekter. I rollen vil du skabe synergi mellem globale og lokale aktiviteter i overensstemmelse med den overordnede strategi på tværs af hele organisationen.

 I den nyoprettede stilling som Project Director, HR & ESG hos Symphogen bliver du ansvarlig for gennemførelsen af en spændende portefølje af projekter inden for HR og ESG. Mange opgaver vil for den nye Project Director, HR & ESG relatere sig til lokale HR- og ESG-initiativer, mens nogle projekter vil være en del af Serviers overordnede initiativer. Det er en stilling med stor frihed og indflydelse i organisationen.

Med reference til Senior Vice President, People & Facility, bliver du en del af et godt og samarbejdsbaseret lille team, der har stor betydning i organisationen.

Af projektområder kan bl.a. nævnes:

  • Implementering, projektledelse og udvikling af lokale ESG/CSR-initiativer
  • Udrulning af samt træning i globale ESG/CSR-projekter
  • EHS – udrulning af Golden Rules
  • Compensation & Benefits-processer
  • Performance management-projekter, inklusive reviews
  • Skabe synergi på tværs af afdelinger, lokalt såvel som globalt

Der er flere indgangsvinkler til denne stilling. Du har måske en baggrund i HR consulting fra top tier konsulentvirksomheder, hvor du har gennemført HR- og ESG-projekter for dine kunder, eller har siddet i en mellemstor eller større virksomhed og har gennemført HR- og ESG-projekter. Du kan også have en bred HR- og ESG-erfaring og har nu lyst til at arbejde mere projektorienteret. Vigtigst af alt er, at du har flere års erfaring inden for feltet, at du brænder for HR og ESG, og at du har tyngden til at drive projekterne i Symphogen som en lokal dansk enhed i en stor international lægemiddel-virksomhed.

Du har en relevant videregående uddannelse og 5-7 års erfaring med at drive HR og ESG/CSR- projekter, gerne fra Life Science industrien men det er ikke afgørende. Du har også gerne erfaring med Success Factor eller lignende, og du er flydende på dansk og engelsk både på skrift og i tale.

Som person er du analytisk og struktureret, og du arbejder selvstændigt og har stor lyst til at påvirke og gennemføre opgaverne. Du er god til at kommunikere og skabe ejerskab for dine projekter i organisationen.

Symphogen tilbyder et alsidigt job i et kreativt, målrettet forskningsmiljø, hvor der er en høj grad af fleksibilitet, indflydelse og engagerede kollegaer.

Rejsedage: Ca. 10 rejsedage om året, primært til Servier.

Arbejdssted: Symphogens kontor i Ballerup.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capitals CEO Jørn Duhn på jd@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik