Følg os på
Projektleder

Vil du være med til at drive strategiske målsætninger for produktudvikling og innovation?

 

Som Projektleder hos Gabriel bliver du ansvarlig for at drive og facilitere udviklingsprojekter inden for møbeltekstiler og tekstilløsninger. Produktudvikling og innovation indgår som veldefinerede målsætninger i virksomhedens langsigtede strategiske udvikling, og projektlederen har en central rolle og en bred berøringsflade i eksekveringen af udviklingsprojekterne. Du bliver en del af et internationalt miljø med et miks af kulturer og samarbejde på tværs af lokationer og landegrænser.   

Med reference til lederen af design- og udviklingsafdelingen, DesignMaster, indgår Projektlederen i et mindre team af projektledere og samarbejder tæt med faglige specialister samt med en bred tværfaglig interessentflade gennem hele udviklingsforløbet. Projekterne defineres via business cases med velbeskrevne rammer for tid, økonomi og kvalitet. Projekterne strækker sig typisk over 1-1½ år, og Projektlederen bliver ansvarlig for en portefølje af flere igangværende projekter. 

Af arbejdsområder kan nævnes: 

  • Beskrive business cases, herunder scope, projektplan, budgetramme og godkendelseskrav  
  • Etablere, drive og facilitere projektteams samt projekternes interessenter og samarbejdspartnere  
  • Sikre fremdrift i projekter via løbende opfølgning og kommunikation i projektteamet samt rapportering og information mod interessenter  
  • Sikre kontinuerlig opfølgning og dokumentation  
  • Rapportere opnåede mål til projektejere og -deltagere 
  • Fremme læring samt opsamle viden og knowhow via evaluering af projekter  
  • Sammen med de øvrige projektledere, udvikle og forfine projektdisciplinen, som et redskab til god produktudvikling 

Dit fundament bygger på erfaring fra projekt- eller produktfokuseret virksomhed. Her har du opbygget kompetence og indsigt i projektdisciplinen via projektledelse eller lignende roller inden for eksempelvis produktudvikling, innovationsledelse, konceptudvikling, forretningsudvikling eller eksekvering af strategiske målsætninger.  

Din formelle uddannelsesbaggrund kan være bred – kommerciel, teknisk, kreativ – ideelt er den suppleret med en certificering i projektledelse. Væsentligt er, at du har forståelse for at koble strategisk og kommerciel retning med udviklingsmål og projekters status og fremdrift. Med sikker hånd driver, interagerer og følger du op på projekt- og milepælsplaner, risikoanalyser og deadlines. 

Som person trives du i en omskiftelig hverdag med et højt aktivitets- og kvalitetsniveau. Du befinder dig godt i rollen som go-to person og kommunikerer åbent og tillidsbaseret. Du trives med at skabe synergi mellem forskellige interesser, fagligheder og organisatoriske niveauer. Du agerer med myndighed, er proaktiv og går gerne forrest.  

Gabriel er en international udviklingsorienteret virksomhed i vækst og med høje ambitioner. Du bliver en del af en positiv og stærk kultur, hvor der i hverdagen hersker et stort fokus på at udleve Gabriels værdier: Høj kvalitet, globalt udsyn og stolthed over opnåede mål og integritet.  

Arbejdssted: Hovedkontoret i Aalborg  

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Consultant Caroline Krüger på M: +45 51 21 99 33 eller cak@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik