SØG DETTE JOB
Klik på knappen herunder for at søge stillingen.
Kan du monitorere nye investeringer og samtidig balancere den rigtige udviklingsplan for gruppens ejendomme?
Som Real Estate Investment Manager, LARS LARSEN GROUP, vil du varetage opgaver for såvel gruppens virksomheder samt ejerne/familien. Du får, med direkte reference til CFO og i tæt samarbejde med det øvrige investeringsteam, ansvaret for den samlede portefølje af ejendomme i LARS LARSEN GROUP herunder køb, salg og vedligeholdelsesplaner.
LARS LARSEN GROUP er opkaldt efter Lars Larsen, grundlæggeren af JYSK, og er moder/holdingselskab for samtlige selskaber i koncernen. LARS LARSEN GROUP er, og vil fortsat være, en familieejet virksomhed, hvor det overordnede værdisæt, Købmandskab – Ordentlighed – Vækst, er i højsædet.
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor den nye Real Estate Investment Manager får ansvaret for at udarbejde den strategiske såvel som den taktiske/operationelle plan for en kvalificeret, overordnet styring af LARS LARSEN GROUPs Real Estate aktiviteter og investeringer.
Som Real Estate Investment Manager bliver det din opgave at skabe overblikket over gruppens ejendomsinvesteringer, hvad enten det er til et driftsmæssigt formål eller en ren investering.
Opgaven vil være inddelt i 3 hovedområder:
Du har erfaring fra en lignende rolle, hvor du har været involveret i nationale/internationale ejendomsinvesteringer, og du har herfra gerne minimum 5 års erfaring. Erfaringen kan bl.a. stamme fra en developer, bygherrerådgiver, entreprenørkoncerns udviklingsafdeling, ejendoms- og investeringsselskab, erhvervsmægler eller pensionskasse.
Du har en relevant økonomisk uddannelse som f.eks. cand.oecon. eller cand.merc. Din gennemprøvede værktøjskasse gør dig i stand til at vurdere og rådgive på direktions- og bestyrelsesniveau omkring investeringer inden for ejendomme.
Som person er du analytisk stærk, arbejder med en høj grad af integritet og er i stand til at skabe evidens og gennemsigtighed i din rådgivning, handlinger og interaktion.
Arbejdsstedet er Brabrand, og det er forventeligt, at du bor i en naturlig kørselsafstand hertil.
Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Manager, Henriette Toftgaard Pedersen på M: +45 60 21 02 31.
Alle henvendelser behandles fortroligt.