Følg os på
Regnskabschef

Vil du være en del af et spændende og kreativt miljø hos en af de førende tegnestuer inden for landskabsarkitektur?

 

Som regnskabschef hos Schønherr bliver du den daglige ansvarlige for det samlede bogholderi og regnskab i tæt samarbejde med tegnestuens administrerende direktør, revisor og regnskabsassistent.

Med reference til administrerende direktør vil du få en central rolle i at varetage den samlede taktiske og operationelle eksekvering af regnskabschefsfunktionen. Du vil ligeledes komme til at spille en vigtig og imødekommende rolle i at hjælpe resten af tegnestuen omkring forefaldende spørgsmål eller opgaver omkring økonomi og regnskab.

Ansvarsområderne omfatter bl.a.:

Inden for det regnskabsmæssige arbejdsområde forventes:

  • Udarbejdelse af budget
  • Ajourføring med budgetoplæg og månedlig revidering
  • Opgørelse af igangværende arbejder og ordrebeholdning, herunder vurdering af fokussager og risici i forbindelse med værdisættelse af igangværende arbejde
  • Indberetninger til Danmarks Statistik: Konjunkturbarometer for serviceerhverv og producentpriser
  • Rapportering til adm. direktør og bestyrelse
  • Sikre korrekt momsmæssig håndtering, herunder indberetning af momsregnskaber til myndighederne
  • Renteberegne og afstemme eksterne og interne lån
  • Måneds- og årsregnskab
  • Klargøring til revision

Bogholderiopgaverne består af:

  • Likviditetsoversigter
  • Gennemgå og vurdere debitorer med hensyn til evt. rykker/betalingsanmodning
  • Løbende opgørelse af ordrebeholdning
  • Fakturering og udarbejdelse af bilag og faktureringsoversigter
  • Overholdelse af overenskomstens bestemmelser i forhold til løn, pension mm
  • Afstemninger
  • Betalinger

Opgaverne inden for projektøkonomi omfatter:

  • Sagsgennemgang med Projektledere og Partnere
  • Indeksering af timesatser og fastprishonorar
  • Månedlige timeindberetninger på sager
  • Diverse honorarberegninger og opgørelser
  • Styring af underrådgiverhonorar

Administrativt arbejde består af:

  • Ansættelsesforhold, sygdom, orlov m.m.
  • Ansættelseskontrakter
  • NemID administrator
  • Registrering i CVR-register for selskaberne

Du har mindst 5-10 års erfaring fra en lignende funktion og har derigennem en god praktisk erfaring med de opgaver, der ligger i at varetage en regnskabsafdeling, herunder specielt arbejde med salg af rådgivningsydelser, udarbejdelse af budgettering og månedlig ajourføring, fakturering og debitorindbetaling, ansættelseskontrakter og lønadministration. Du kan ligeledes håndtere timesagsstyringsprogrammet Autopilot og E-conomics. Du har i tidligere job haft fokus på optimering og forbedring af opgaver og processer. Derudover forventes det, at du har en gennemprøvet værktøjskasse, der omfatter økonomiske værktøjer kombineret med en god forretningsforståelse.

Du har en relevant økonomisk uddannelse f.eks. som bogholder eller revisor.

Som person er du detaljeorienteret samtidig med, at du evner at bevare overblikket. Du har et stort drive, og er en pålidelig personlighed med naturlig autoritet. Du er engageret, analytisk, selvstændig, udadvendt, social og god til at indgå i samarbejde og dialog med dine kolleger. Du har en struktureret tilgang til løsning af regnskabstekniske opgaver/spørgsmål og tager ansvar samt ejerskab for dine opgaver.

Schønherr tilbyder et arbejdsmiljø præget af god etik og stærke faglige værdier – men også af både travlhed og et stort socialt fællesskab, som du skal have lyst til at være en del af, herunder studieture og seminarer. Ligeledes lægges der stor vægt på udvikling af medarbejdere, og som en del af lønpakken tilbydes efteruddannelsesmidler.

Rejsedage: 1 rejsedag om måneden til Schønherrs kontor i Århus.

Arbejdssted: Schønherrs kontor på Nørrebrogade 45E, København N.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, konsulent Louise Fabricius-Franck på M: +45 28 93 07 55 (lff@uhc.dk). Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik