Følg os på
Sales and Performance Controller

Har du gode samarbejdsevner, og kan du analysere salgs- og performancedata med henblik på at motivere dine kollegaer til et øget fokus på kommercielle muligheder?

 

Som Sales and Performance Controller hos BESKO spiller du en vigtig rolle i at arbejde hen mod en proaktiv datadrevet adfærd, som er et af BESKO’s strategiske indsatsområder. Du får til opgave at analysere på BESKOs data og derigennem skabe et solidt fundamentet, så bl.a. salgs- og marketingindsats kan målrettes bedst muligt. Væsentligt bliver at have et fokus på kommerciel afsætning med udgangspunkt i en datadrevet adfærd, herunder markeds- og kundeanalyser. I den forbindelse arbejder du tæt sammen med salgsorganisationen, hvor formidling af analyser og markedsdata bliver et afgørende afsæt for de kommercielle og kundevendte aktiviteter og indsatser.

I denne nyoprettede rolle bliver du centralt placeret i Business Development med reference til Head of Business Development. Dagligdagen vil være præget af en bred berøringsflade i organisationen, hvor succes skabes sammen og i et tæt samarbejde med salg, indkøb/disponering og marketing. Du kommer til at arbejde med en bred række af opgaver, som skal give en langt større kommerciel indsigt og derigennem danne grundlag for at fremstå så attraktiv som muligt i forhold til kundernes indkøbsmønstre og volumen hos BESKO.

Ydermere får man i stillingen en væsentlig rolle i udvikling og implementering af et centralt målstyringsværktøj på tværs af organisationen, som understøtter virksomhedens must win battles og bidrager til at bygge bro mellem strategi, vision, forretningsudvikling og daglig drift.

Du har erfaring med at analysere data – meget gerne med et kommercielt og afsætningsmæssigt fokus. Din analytiske arbejdsstil, og dit nysgerrige mindset, kombineret med din viden og erfaring, gør dig i stand til at udfordre organisationen og håndtere stakeholders på alle niveauer internt og eksternt.

Du har en relevant akademisk uddannelse, formentligt inden for finans, indkøb eller product management. Derudover har du sandsynligvis minimum 2 års erfaring, hvor analyse, projektarbejde og udvikling har været omdrejningspunktet for dit daglige arbejde.

Arbejdssted: Brabrand

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Director Lise Holler på +45 29 60 55 15 eller Research Consultant Julie Philipsen på +45 61 31 40 04. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik