Følg os på
Salgsdirektør

Kommerciel relationsskaber med flair for løsningssalg og forretningsudvikling

Som Salgsdirektør hos Vaskeriet Neptun Dybvad A/S bliver du ansvarlig for det samlede salg af alle løsninger i Neptun. Salgsdirektøren refererer til den administrerende Direktør og indgår i virksomhedens ledergruppe. Salgsdirektøren får ansvar for alle salgsaktiviteter og skal, som det første, sikre gode strukturer inden for salgs- og serviceområdet, som understøtter hele forretningen.

Neptuns forretning rummer et udviklingspotentiale inden for sit kerneområde, hvor de repræsenterer en lokal, fleksibel og kundeorienteret partner for både nye og eksisterende kunder inden for hotel-, restaurations- og konferenceverdenen. Salgsopgaven er således at bevare og styrke de mange eksisterende loyale kunderelationer samt opdyrke og etablere relationer hos nye kunder, således brugen af produktionskapaciteten optimeres.

Der kan i salgsarbejdet drages væsentlige fordele af, at Vaskeriet Neptun Dybvad har en referenceliste, der indeholder en lang række store og anerkendte hoteller og restauranter, der igennem en lang årrække har haft Vaskeriet Neptun Dybvad som servicepartner.

Af arbejdsområder kan nævnes:

  • Strukturering og optimering af salgsfunktionen
  • Salg af alle ydelser inden for vaskeri til både eksisterende og nye kunder med et stort fokus på pleje af eksisterende kunder i Jylland fra Aarhus-Ringkøbing til Skagen
  • Optimere salgs- og prisstruktur
  • Rådgivning i individuelle og kundespecifikke løsninger
  • Daglig kundekontakt og løbende kundebesøg
  • Markedsanalyse med henblik på at fastlægge strategiske fokusområder og handlingsplaner
  • Budgetansvar for salg og de tilhørende aktiviteter
  • Sikre tæt samarbejde med adm. Direktør, Produktionschefen og resten af organisationen
  • Agere synlig og inspirerende leder, som skaber engagement omkring Neptuns vision, værdier og mål

Din baggrund er fra en lignende stilling i en virksomhed, der leverer løsninger eller ydelser til hotel-, restaurations- og konferenceverdenen. Her har du haft det overordnede ansvar for et produktområde, en kundegruppe eller geografiske markeder, som du har etableret stærke og langsigtede relationer til. Dine kunder betragter dig som en loyal og kompetent sparringspartner, der skaber værdi for begge parter.

Du har med fordel en relevant kommerciel uddannelse, men relevant erfaring og dokumenterede resultater vægter højst.

Som person går du forrest med en synlig og motiverende adfærd, der samler og skaber dynamik i den fælles indsats med at sætte målet og gå efter det. Du arbejder struktureret og målorienteret med evnen til at gennemføre konkrete salgsaktiviteter professionelt og effektivt. Du motiveres af at opnå resultater og af at gøre en god handel. Du kan lide at vinde, men er samtidig typen, der kan opbygge og fastholde et tillidsfuldt forhold til kunden. Du har derudover en stor forretningsforståelse og evner at sætte dig ind i både økonomi, logistik og produktion.

Vaskeriet Neptun Dybvad A/S tilbyder stilling i en virksomhed i udvikling med rig mulighed for personlig, faglig og ledelsesmæssig udvikling. Du vil desuden få en stor berøringsflade i hele virksomheden og blive en vigtig spiller i forhold til virksomhedens fremadrettede udvikling.

Arbejdssted: Dybvad

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Research Consultant Pernille Lieding Bregenhøj på M: +45 22 42 15 09. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Søren Frichs Vej 42R
8230 Aabyhøj
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik