Følg os på
Salgsdirektør

Kan du udbygge den fortsatte kommercielle kurs for en virksomhed i vækst?

 

Som Salgsdirektør hos NG Zink A/S bliver du en del af direktionen i tæt samspil med virksomhedens ejer og direktør. NG Zink er inde i en meget positiv udvikling og står på et stærkt forretningsmæssigt og kommercielt fundament. I stillingen som virksomhedens nye Salgsdirektør, indtræder du i en central position for virksomheden og bliver, sammen med medarbejdergruppen i intern/ekstern salg og marketing, ansvarlig for at styrke virksomhedens kommercielle aktiviteter. Du kommer til at spille en vigtig rolle i en virksomhed, der har afsæt i en dybt forankret kultur, hvor man værner om hinanden, tager ansvar for egne opgaver og bidrager til kollegers succes – under visionen:

Vi vil udvikle og levere Danmarks bedste, nemmeste og hurtigste byggeløsninger i zink, kobber og aluminium og være branchens absolut foretrukne partner og rådgiver.

Af ansvarsområder kan nævnes:

Ledelse

  • Indgå i direktion og ledergruppe
  • Samarbejde med indkøbs, lager og produktionsafdelingen
  • Personaleledelse af 9 medarbejdere fordelt i afdelingerne eksternt salg, internt salg/teknisk rådgivning og marketing

Salgsstrategi og eksekvering

  • Udarbejdelse og udvikling af salgs og markedsføringsstrategi
  • Markedsanalyser og trends
  • Kanalstrategi – kundegrupper/typer
  • Handlingsplaner på eksisterende og potentielle kunder
  • Udvikling af processer og værktøjer i afdelingen
  • Udarbejdelse af taktisk/operationel plan for salgsaktiviteter og kampagner
  • Salgsopfølgning, inkl. evaluering

Salgsplanlægning og målsætning

  • Salgsplanlægning og målsætning
  • Budgetter og opfølgning
  • Arbejdsplanlægning og sparring med interne og eksterne sælgere og rådgivere
  • Selvstændig KAM-rolle

Kandidaten kan dokumentere erfaring fra en lignende stilling og er erfaren på den kommercielle scene overfor kunder i byggeindustrien. Det forventes, at kandidaten besidder meget stærke salgskompetencer og er involveret i såvel den overordnede strategi som den kommercielle plan og eksekvering. Dette gerne i en kombination med en god og velfunderet teoretisk værktøjskasse med ballast i en uddannelse som fx cand.merc., MBA eller HD i afsætning.

Som person griber du det ansvar, der ligger i stillingen, og tager naturligt ansvar. Du tager opgaven på dig uanset niveau – og trives i rollen med mange forskellige opgaver. Du er en talstærk, analytisk, struktureret og initiativrig person, der evner at få folk med, og som selv går forrest og sætter et godt eksempel.

NG Zink tilbyder en spændende nyoprettet stilling, hvor du som ny Salgsdirektør kan være med til at skalere virksomheden yderligere. Virksomheden arbejder allerede sammen med meget store og toneangivende virksomheder nationalt, og der er fortsat et stort potentiale.

ArbejdsstedHorsens

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Director Lise Holler på M: +45 29 60 55 15Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik