Følg os på
Salgsdirektør

Kan du sætte den kommercielle retning og sikre væksten i Nordens førende mediehus for fagmedier

 

Som salgsdirektør hos Nordiske Medier får du det strategiske og taktiske ansvar for annonceforretningen i Nordiske Medier, Danmark, hvilket omfatter den eksterne og den interne salgsorganisation for alle fagmedier, såvel print som digitalt.

Med reference til den administrerende direktør sikrer salgsdirektøren den optimale salgsorganisation og markedstilgang via retningsgivende, nærværende og tydeligt lederskab. Som salgsdirektør får du til opgave at udvikle den kommercielle del af forretningen i tråd med virksomhedens strategi og vision og et tæt, tværfagligt samarbejde med ledelsen og den øvrige organisation.

Ansvars- og arbejdsområderne omfatter:

  • Ledelse og lederskab: Drive den kommercielle organisation, som er fordelt på flere lokationer og være en tydelig rollemodel
  • Udvikle salgs- og markedsstrategien for annonceforretningen: Forankre forretningsstrategien og dertilhørende tiltag i markedet, så de udleves i alle hjørner af den kommercielle organisation
  • Budget- og resultatansvar for annonceforretningen på alle fagmedier under Nordiske Medier, Danmark
  • Understøtte organisationen og forretningen i fortsat at have kunden i centrum og være datadrevet

Din baggrund er funderet i en solid kommerciel og ledelsesmæssig ballast fra stillinger og brancher, der sandsynligvis opererer på B2B markedet og henvender sig til en bred og differentieret målgruppe. Du har erfaring med forretningsudvikling og skalering, dertil solid ledelseserfaring såvel med ledelse af ledere, decentral ledelse samt forandringsledelse.

Du har en relevant kommerciel uddannelse, suppleret med relevant teoretisk ledelsesballast.

Som person er du ambitiøs, vedholdende og proaktiv. Din adfærd kendetegnes ved synlighed og involvering af andre. Du fremstår som rollemodel via dine handlinger og udlevelse af virksomhedens værdisæt og endelig sætter du pris på at være aktiv og hands-on i salgsindsatserne.

Nordiske Medier er i stærk udvikling og står som et solidt, kvalitetsbevidst mediehus med et fortsat stort potentiale. Der er således rig mulighed for personlig, faglig og ledelsesmæssig udvikling i denne centrale position.

Rejsedage: Der vil være nogen rejseaktivitet mellem Nordiske Mediers lokationer.

Arbejdssted: Mimersgade, København.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Elisabeth Haun på M: +45 28 90 33 88. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik