Følg os på
Senior Cloud Specialist

Bliv en del af den strategiske Cloud-rejse i et højt fagligt miljø

 

Spar Nord Bank er Danmarks 5. største bank og medlem af gruppe 1 pengeinstitutterne, som fordrer stor opmærksomhed i IT-organisationen mod at sikre bankens systemløsninger, aktiver og tilhørende processer. I 2022 blev IT-organisationen formelt lagt sammen med Spar Nord Banks ”Digital Bank” og er i dag blandt de største IT-organisationer i Nordjylland bestående af fagligt stærke specialer inden for drift, udvikling og arkitektur- og programledelse.

Som Senior Cloud Specialist hos Spar Nord Bank bliver du en del af Spar Nord Banks teknikerteam og vil medvirke aktivt i at videreudvikle Cloud-setup’et, så det understøtter et sikkert og moderne driftslandskab. Rollen bliver et naturligt omdrejningspunkt i den forestående Cloud-rejse, som er en del af Spar Nord Banks IT-strategi.

Du vil spille en central rolle for den daglige applikationsdrift samt design og implementering af nye løsninger med fokus på sikkerhed, automatisering og driftsstabilitet.

Opgaverne omfatter i hovedtræk:

  • Udvikling og vedligehold af driften af Cloud (Azure), Cloud-to-cloud, Multi-cloud
  • Udvikling og vedligehold af driften af Microsoft 365 Suite
  • Løbende optimering og automatisering
  • Applikationsovervågning
  • Sikkerhedsovervågning og -udvikling
  • Deltagelse i relevante projekter og programmer på tværs af IT
  • Deltagelse i teknikerteamets vagtordning (ca. hver 9. uge)

Din baggrund er funderet i en lignende rolle hos en mellemstor eller større organisation eller fra konsulentvirksomhed med fokus på stabil og sikker drift, også i transitionen mod Cloud-baserede løsninger samt 365-suiten. Du har erfaring med Cloud-rejsen, også fra et forretningsperspektiv, og du trives i kompleksitet; systemmæssigt, strukturelt og teknisk.

Du har relevant IT-uddannelse kombineret med viden inden for Microsoft Azure, Microsoft 365 samt et eller flere af følgende områder er fordelagtige: Kubernetes, Rancher, Bamboo, BitBucket, AD, DB2, MQ, Linux (Red Hat / Ubuntu), Windows, Applikationsovervågning, VMware.

Som person er du proaktiv, kvalitetsbevidst, samarbejdsorienteret og trives med kompleksitet. Du er positiv, med et godt humør og trives i et højt fagligt miljø med mange kontaktflader og interessenter.

Spar Nord Bank tilbyder en spændende og udfordrende rolle i et fagligt og forretningsmæssigt udviklende miljø med stor bredde og dybde. Spar Nord Bank er i konstant udvikling, og der findes gode vilkår for udvikling såvel fagligt og personligt.

Arbejdssted: Aalborg

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Consultant Lotte Kaldahl på mobil +45 40 47 60 20 eller mail lok@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik