Følg os på
Seniorkonsulent

Kan du levere den afgørende forskel i spændingsfeltet mellem kunde og kandidat?

 

Så er du måske vores nye kollega hos Unique Human Capital i København, Aarhus eller Aalborg, hvor vi samlet er 28 medarbejdere, der årligt leverer mere end 220 opgaver i kompromisløs kvalitet!

Unique Human Capital er et respekteret konsulenthus – hvor vi hver dag gør vores bedste for at yde kompetent rådgivning inden for menneskelig kapital. Med forretningsforståelse og præcision arbejder vi med, og leverer, rådgivning og ydelser inden for:

Board Services, Executive Search, Search & Selection, Outplacement og Management Performance.

Arbejdsglæde er ét af de vigtige fundamenter hos Unique Human Capital, og vi mener, at vi får de mest tilfredse medarbejdere ved at skabe gode forhold for hver enkelt medarbejder og på tværs af teams og kontorer. Det gør vi blandt andet ved at have fleksibilitet i arbejdstiden og ved at udvikle den enkelte medarbejder. Vi har også en stærk værdibaseret kultur, som er med til at skabe et godt socialt og professionelt arbejdsmiljø.

Vi oplever i stigende grad behovet for sparring og understøttelse af rekrutteringsprocesser inden for Executive Search og Search & Selection, hvor vi efterspørges af kunder nationalt og internationalt. Vi søger derfor en kollega, som har lyst til at tage ansvar for den samlede proces; fra rådgivning og salg af opgaven til, i tæt samløb med vores team af stærke researchere, at identificere feltet af kandidater, lave interviews og i sidste ende matche rette kandidat til rette job sammen med kunden.

Din personlighed, rådgivning og troværdighed gør dig i stand til at gøre en konkret forskel i kommunikationen. Du evner at etablere kontakten og få belyst den afgørende forskel, som Unique Human Capital kan gøre i den enkelte opgaveløsning eller rekruttering. Du er respekteret og respekterer andre under overskriften, at ”vi er lige vigtige men har forskellige roller” og vil hurtigt opleve, hvilken forskel vi som team kan gøre for vores kunder og kandidater.

Konsulentrollen udleves i praksis, og det er altafgørende, at du har lyst til at være med hele vejen. Kulturen hos os er formel – men uformel, hvor vi forsøger at være uformelle og fleksible i vores tilgang og formelle i den forstand, at vi altid handler ud fra det, vi har aftalt.

Du kommer med erfaring fra en lignende stilling, hvor du har erfaring med rådgivning og salg på et strategisk/taktisk niveau. Du har et netværk, som vil dig og en god, praktisk erfaring og gennemprøvet værktøjskasse inden for rekruttering, hvilket gør dig i stand til at levere træfsikkert sammen med dine kolleger.

Arbejdssted: Bestemmes ud fra dit ønske eller bopæl.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital.

København, Morten Andersen på M: +45 29 47 30 60

Aarhus, Lise Holler på M: +45 29 60 55 15

Aalborg, Karsten Romby Larsen på M: +45 21 77 23 44

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik