Følg os på
Teamleder – IT Support

Er du dygtig til IT support, har du et veludviklet servicegen, og kan du kombinere aktiv deltagelse i supportopgaver med ledelse af et IT Supportteam?

 

Som Teamleder for IT Supporten i et stort advokathus vil du, udover at lede og sætte rammerne for supportteamet, også i det nødvendige omfang hjælpe til med den daglige support af firmaets +500 medarbejdere. IT Supportteamet består af 5 supportere, hvoraf 3 arbejder på kontoret i København, og 2 er placeret i Aarhus. Ud over Supportteamet består IT afdelingen i dag af en IT chef, to driftsmedarbejdere, en dataspecialist, en MS Office specialist, en ansvarlig for IT sikkerhed og databeskyttelse, en digitaliseringsansvarlig og en junior projektleder.

Med reference til IT chefen vil du som den nye Teamleder for Supportteamet blandt andet have følgende ansvarsområder: 

  • Sætte retningen og rammerne for teamet, hvilket bl.a. indebærer at skabe en høj grad af struktur omkring, hvem der gør hvad 
  • Sikre god trivsel blandt supporterne samt sammenhold og motivation i teamet  
  • Koordinere vagtplaner, mødetider, ferier og fridage 
  • Sikre at teamet arbejder efter gældende compliance og governance-krav 
  • Sikre et højt serviceniveau, og at medarbejderne i Supportteamet oplever en stolthed omkring det at levere en høj service 

Hos advokathuset lægges der stor vægt på et højt serviceniveau og gode vilkår for medarbejderne. Det betyder blandt andet, at du som Teamleder for IT Supporten kontinuerligt vil arbejde for at optimere serviceniveauet ud mod de øvrige medarbejdere. Ingen opgave må anses for ubetydelig eller for lille, og opgaverne løses selvfølgelig med et smil, så der opnås en høj brugertilfredshed i virksomheden.

Du kommer fra en lignende stilling og har en del års erfaring med 1. og 2. level-support og gerne nogle års erfaring med ledelse af medarbejdere. Derudover er du serviceminded og sætter en ære i, at alle brugere får en god og effektiv hjælp. Du har bred erfaring med forskellige IT systemer og kan begå dig på dansk og engelsk på alle niveauer.

Relevant erfaring vægter højere end uddannelse, men en uddannelsesbaggrund kunne evt. være en diplomuddannelse eller professionsbachelor inden for IT eller IT support.

Som person er du struktureret, i stand til at bevare overblikket og kan prioritere opgaverne i en travl hverdag. Derudover er du ansvarlig og god til at kommunikere med personer på alle niveauer i en organisation. Du leder og motiverer dine medarbejdere via synlighed og ved at gå forrest. Samtidig formår du at skabe struktur og rammer for dine medarbejdere.

Virksomheden tilbyder et attraktivt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og en uformel og personlig omgangstone. Hos virksomheden arbejder man i fællesskab ud fra en vision om at ville være et advokatfirma i en liga for sig. Det betyder, at én af de fornemmeste opgaver er at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at deres medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og udfordrende arbejdsliv. Derfor er fleksibilitet, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til alle medarbejdere. 

Rejsedage: 5-10 dage om året til deres kontor i Aarhus.

Arbejdssted: København

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, COO Morten Andersen på M: +45 29 47 30 60. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik