Følg os på
Tracking Specialist

Brænder du for at arbejde struktureret med data? Og har du lyst til at blive en del af et innovativt digitalt bureau? 

 

Som Tracking Specialist hos GORM Agency, bliver du ansvarlig for at indsamle relevante data inden for digital marketing og web- og dataanalyser. Du vil blive en del af virksomhedens Media & Data Team, hvor du får en vigtig rolle, da data er en essentiel del af GORM Agency’s arbejde med digital marketing og udvikling af nye websites. Du bliver en vigtig sparringspartner for dine kolleger i samarbejde med resten af Digital Marketing teamet.

Med reference til Data & Media Director.

Som Tracking Specialist hos GORM Agency, vil dit arbejde spænde bredt fra planlægning til implementering og analyse, og du bliver ansvarlig for at etablere grundlaget for mange forretningskritiske beslutninger for GORM Agency’s kunder. Du vil stå for at udpege og etablere de digitale touch points gennem hele brugerrejsen, hvorfor erfaring med ad hoc analyser også er relevant.   

Af andre opgaver kan eksempelvis nævnes: 

  • Etablere dashboards i Google Data Studio og Power BI 
  • Udvikling af databaseline 
  • Udarbejdelse af measurement plans 
  • Praktisk håndtering af cookie compliance og UTM-builder 
  • Implementering af Google Tag Manager løsninger 
  • Lead på implementering af MixPanel 

 Du har gerne 2-3 års erfaring fra en lignende stilling, herunder: 

  • Arbejdet dagligt og professionelt med Google Analytics og har på sigt mod på at afprøve og teste nye muligheder som eksempelvis Server-side-tracking, iOS14 og ITP 
  • Et vist niveau i Google Tag Manager 
  • Kendskab til Google Data Studio 
  • Erfaring med opsætning af konverteringssporing til Facebook og LinkedIn 
  • Erfaring med at engagere dig med kunder om deres opsætning og give anbefalinger til forbedringer 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med mediekøb inden for digital markedsføring og med skærmoptagelser, heat-maps, undersøgelser mm. 

Du har en relevant bachelor- og/eller kandidatuddannelse inden for området med digitale medier, men vigtigst af alt har du praktiske erfaringer inden for data- og webanalyse, samt opsporing og konverting af dataenheder.

Som person er du detaljeorienteret og nysgerrig, og du er proaktiv i din tilgang til opgaveløsningen. Du er en teamplayer samtidig med, at du kan arbejde selvstændigt. Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø med mange projekter og kontaktflader, og du formår at skabe og bevare gode, indsigtsfulde relationer med både kolleger og kunder. Du er en god lytter og evner at aflaste og tage del i opgaver dér, hvor du ser, at du kan bidrage og understøtte det igangværende arbejde.

GORM Agency tilbyder dig en spændende stilling med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Lokationen er i fede lokaler på Nørrebro, tæt på den nye Metroring. Dine nye kolleger er Counter Strike-gamere, løbere, fodboldspillere, craft beer lovers og vin connaisseurs. Men først og fremmest så har de det godt med hinanden!

Arbejdssted: GORM Agency’s kontor på Nørrebro, København.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Consultant Emma Dahl på M: +45 51 43 43 17. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik