Følg os på
Virksomhedschef

Vil du være med til at udvikle og sætte retningen for Attendo’s første friplejehjem i Danmark?

 

Som chef for Attendo’s første friplejehjem, plejehjemmet Lærkevej i Frederikssund, bliver du ansvarlig for den daglige ledelse af ca. 60 medarbejdere, drift af huset, herunder økonomi, faglig kvalitet og kommerciel udvikling, samt samarbejde med pårørende, frivillige, Frederikssund Kommune og øvrige interessenter.

Til at hjælpe med de daglige opgaver er der ansat teamledere på plejehjemmet og du får samtidig adgang til et regionskontor med ressourcer inden for økonomi, faglig kvalitet og HR, hvilket sikrer, at du som chef får plads til at arbejde med den strategiske ledelse og udviklingen af ældreplejen.

Lærkevej er et nybygget privat plejehjem med 72 boliger, som blev bygget og indviet i 2019 efter bæredygtige principper. Ud over de indbydende boliger har Lærkevej et orangeri, et wellness-område og attraktive udeområder. Som chef er det vigtigt, at du formår at tænke kommercielt og visionært, således at Lærkevej bliver et foretrukket hjem for de ældre borgere både i Frederikssund og øvrige kommuner.

Med reference til Attendo’s danske direktør bliver dine primære arbejdsområder:

  • Skabe rammer for et godt liv i hjemlige omgivelser, hvor den enkeltes trivsel er i højsædet, og hvor frivillige og beboernes familie er en naturlig del af hverdagslivet.
  • Understøtte og udvikle den høje faglighed og fremme den tværfaglige og rehabiliterende indsats i huset.
  • Personaleledelse, herunder planlægning, lønrapportering, rekruttering og udvikling af medarbejdere.
  • Sikre, at Lærkevej lever op til gældende kvalitetskrav og overenskomst samt kontinuerligt udvikle kvaliteten.
  • Ansvarlig for økonomi inklusiv månedsrapportering til Attendo omkring udvikling, aktiviteter mv.
  • Sikring af aktiviteter i huset eller ude af huset for beboerne.
  • Aktivt deltage i arbejdet med Attendos værdisæt (engagement, kompetence og omtanke).
  • Tænke visionært og innovativt i forhold til at tiltrække fremtidige beboere og skabe positiv omtale/brand awareness i nærmiljøet.

Din baggrund kan være inden for sundhedssektoren med f.eks. en uddannelse som sygeplejerske suppleret med en lederuddannelse, men vigtigst af alt er din evne til at kunne kombinere omsorg og kvalitet med forretningstænkning – gerne med tidligere erfaring fra en privatdrevet virksomhed.

Du har administrativ og driftsmæssig forståelse og erfaring, herunder forståelse for driftsøkonomi samt blik for at optimere processer. Du har ledererfaring og er en struktureret, tydelig og visionær leder, der evner at realisere ambitionerne, sætte retningen og motivere sine medarbejdere.

Som person har du drive og tænker innovativt. Du er en dygtig kommunikator i skift og tale, og du evner at skabe gode relationer og tillid hos interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.

Attendo tilbyder en stilling med stort potentiale for faglig-, ledelsesmæssig- og personlig udvikling, idet virksomheden på sigt forventes at vækste i Danmark med blandet andet flere friplejehjem på tegnebrættet.

Arbejdssted: Frederikssund.

Vil du vide mere om Attendo eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Account Director, Peter Juul på M: +45 40 31 99 29. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Søren Frichs Vej 42R
8230 Aabyhøj
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik