Følg os på
Kom forberedt til samtalen
29. april, 2019

En grundig forberedelse er afgørende for en succesfuld samtale!

Af Rikke Dolberg, Partner i Unique Human Capital

Når du bliver indkaldt til en samtale ved en virksomhed eller et rekrutteringsbureau, har dit CV allerede bevist, at du har kompetencer og erfaring som umiddelbart matcher stillingen. Samtalen er flerdimensionel; den oplyser omkring jobindhold og forventninger til kandidaten, den har til formål at afdække kandidatens motivation og at sikre, at faglighed, erfaring og personlighed matcher jobbet så præcist, at både kandidat og virksomhed betegner rekrutteringen som en succes.

En grundig forberedelse til samtalen gør, at du står stærkere i feltet og bringer dig skridtet videre mod jobbet. Din forberedelse bør indeholde en grundig undersøgelse af virksomheden fra historik til aktuelle nyheder, værdier og platform, regnskab og nøgletal.

 

Uddyb din motivation

Vær forberedt på at uddybe din motivation og på at fortælle om relevante resultater og erfaringer.

Anvend gerne disse i en perspektivering omkring, hvorfor og hvordan netop du vil kunne skabe de ønskede resultater i den konkrete stilling.

Vi har samlet et par gode råd til, hvordan du kan forberede dig inden samtalen:

  • Lav en grundig undersøgelse af virksomheden, alt lige fra hvordan virksomheden blev grundlagt, den historiske- og vækstmæssige udvikling, virksomhedens værdier og strategier, evt. også hvordan virksomheden er organiseret
  • Tjek regnskab og nøgletal
  • Undersøg om der er nogle aktuelle nyheder i virksomheden, som er relevante for stillingen
  • Vær forberedt på at uddybe din motivation for stillingen
  • Tænk over, hvordan du har skabt resultater i dine tidligere stillinger, og hvordan du kan bruge den erfaring til at skabe resultater i denne
  • Forbered spørgsmål om virksomheden, som understøtter din viden og din motivation
  • Lyt til spørgsmålene og svar så konkret du kan
  • Tjek praktiske detaljer vedrørende samtalen, lige fra lokation og tidspunkt, til om der er noget du skal medbringe eller forberede til samtalen

Udover at opfylde de faglige kvalifikationer er kemi, kultur og personlighed også afgørende – både for kandidat og virksomhed. Virksomheden skal kunne se dig som et kvalificeret match til stillingen, såvel skal du også kunne se dig arbejde i den virksomhed og i den stilling.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik