Følg os på
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
Salgsleder

Som Salgsleder hos DMTonline bliver du fagligt ansvarlig for virksomhedens samlede omsætning inden for RF produkter, koaxkabel, koaxstik, antenner og radiokomunikation. Du skal både varetage egentlige salgsopgaver hos nye og eksisterende kunder, ligesom du også får du en vigtig rolle i at sætte kursen for DMTonlines fremtidige salgsvækst.

Du bliver det kommercielle fyrtårn, der kan rådgive resten af salgsorganisationen i salgs- og forhandlingsteknikker. Desuden bliver du en tæt sparringspartner for direktøren og ejeren omkring virksomhedens fremtidige strategi. Salgslederen skal tage udgangspunkt i DMTonlines strategi med fokus på høj faglig viden, rådgivning og særlige kundetilpassede løsninger.

Af arbejdsområder kan nævnes:

Forretnings- og handlingsplan

  • Vurdere og analysere DMTonlines markeder og kundesegmenter og fremlægge beslutningsoplæg til salgsmål på kunder, kundegrupper og markeder
  • Udarbejde forretnings- og handlingsplan for DMTonlines samlede salgsindsats
  • Skitsere ressourceindsats for salgsteamet på baggrund af forretningsplan
  • Vurdere og analysere prisstruktur på produkter og løsninger
  • Proaktivt følge op på mål og handlingsplaner samt justere disse i henhold til overordnede strategi
  • Prioritere nuværende samt potentielle nye kunder og kundegrupper
  • Undersøge nye muligheder og behov hos kunder samt DMTonlines muligheder for at imødekomme disse behov

Salg og vækst hos eksisterende og nye kunder

  • Agere faglig rådgiver i behovsafdækning hos eksisterende og potentielle kunder
  • Gå forrest i rollen som Salgsleder og Key Account Manager
  • Planlægge salgsbearbejdning, kommunikation og samarbejde mod kunden sammen med det øvrige salgsteam, ledelsen og marketing
  • Planlægge vedligeholdende bearbejdning, opfølgning og initiering af udvikling mod nuværende kunder
  • Varetage og prioritere ressourcer og indsatser i forhold til kundebesøg, messer m.v.

Du har solid erfaring med salg af tekniske produkter – optimalt er erfaring med elektroniske komponenter. I rollen som Salgsleder skal du kunne opdyrke nye kunder samt pleje eksisterende og ligeledes formå at udbygge samarbejdet. Da DMTonlines kunder spænder lige fra mindre virksomheder til grossister og store internationale selskaber, skal rette kandidat kunne håndtere mange forskellige kunder. En voksende del af DMTonlines salg sker gennem projekter, derfor er erfaring med projektsalg en nødvendighed. 

Din uddannelse er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du kan forstå de tekniske løsninger, som DMTonline tilbyder, samt evner at sætte dig ind i kundens forretning.

Som person er du først og fremmest en dygtig sælger men også en ambitiøs leder, der skaber resultater og sætter holdets resultater over dine egne.

DMTonline tilbyder en stilling med store muligheder for personlig, faglig og ledelsesmæssig udvikling. Virksomheden er en respekteret leverandør i branchen og har en sund økonomi.

Rejsedage: Der vil være begrænset rejseaktivitet ved messer og kundebesøg i Scandinavian, men primært i Danmark.

Arbejdssted: Sæby

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Consultant Jan Rudebeck på M: +45 26 27 18 04. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Søren Frichs Vej 42R
8230 Aabyhøj
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik