Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
Visionær Forskningschef


Professionshøjskolen UC SYD søger forskningschef, der kan løfte vores forsknings- og udviklingsstrategi til nye højder og profilere UC SYD som et stærkt regionalt, nationalt og internationalt kraftcenter.

UC SYD udfører selvstændig, praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, der er målrettet uddannelserne og professionsfeltet indenfor fire temaer: 1) Skole- og dagtilbudsområdet 2) Socialt arbejde, forvaltning og socialpædagogik, 3) Sundhedsfremme og læring, samt 4) Sundheds – og socialfaglig praksis.

Professionsforskning og integration af forskning i uddannelses- og praksisaktiviteter bliver i stigende grad afgørende for udviklingen af såvel uddannelser som professioner. Derfor søger vi en forskningschef med klare forskningsvisioner, stærke kompetencer og høje ambitioner. Du bliver leder af forskningsafdelingen, vil være ansvarlig for forskningsaktiviteterne på tværs i organisationen og skal sikre tætte samarbejder med praksis. Du bliver ansvarlig for løbende sikring af kvaliteten i forskningsindsatsen, udbygning af forskningskapaciteten samt sikring af solide samarbejder med eksterne forskningsmiljøer.

Forskningschefen vil referere til prorektor og indgå i et tæt samarbejde med chefgruppen for professionsbacheloruddannelserne og efter- og videreuddannelserne.
Forskningschefen har ledelsesansvar for ca. 35 medarbejdere.

VI FORVENTER

  • Ph.d.- grad
  • Faglig profil med indgående kendskab til professionsfeltet
  • Erfaring med at opbygge og lede forskningsmiljøer
  • Ledelses- og driftserfaring
  • Gode kommunikations-, samarbejds- og ledelsesevner
  • Kendskab til professionshøjskolen, dens uddannelsesportefølje og forskningsopgave
  • Et godt netværk inden for nationale og internationale forskningsmiljøer
  • Erfaringer med fundraising af forskningsmidler

VI TILBYDER

  • Høj grad af frihed og stort ledelsesmæssigt råderum
  • Gode muligheder for at påvirke udviklingen af UC SYD’s kerneopgaver
  • Et dynamisk miljø og samarbejdsflader i hele organisationen på tværs af afdelinger og uddannelser
  • Mange spændende opgaver og udfordringer inden for strategisk forskning og operationel ledelse
  • Kompetente kolleger

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Der er tale om en fuldtidsstilling til ansættelse pr. 1. maj 2019 eller snarest muligt. Tjenestested efter eget ønske, men ansvarsområdet dækker forsknings- og udviklingsaktiviteter ved alle UC’ets campusser (Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Haderslev).

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

ANSØGNINGSFRIST
Ansøgning indsendes senest 7. marts 2019 kl. 24.00 via ucsyd.dk/stillinger.

INFORMATION
For yderligere information kontakt Alexander von Oettingen, prorektor – tlf: 72 66 52 09, mail: avoe@ucsyd.dk. Se også ucsyd.dk.

UC SYD samarbejder med Flensby & Partners om rekruttering til denne stilling.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Stamholmen 157
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Søren Frichs Vej 42R
8230 Aabyhøj
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland