Account Manager, El-installatørsalg

Kan du drive stærke kunderelationer og gensidig vækst?

Som Account Manager, El-installatørsalg hos Solar A/S bliver du en del af Solars eksterne el-organisation, der arbejder med salg af el-tekniske produkter, projekter og services. Du vil få ansvar for din egen kundeportefølje, og du vil arbejde tæt sammen med kunderne for at forstå deres forretning og behov og dermed skabe partnerskaber med fokus på gensidig vækst.

Med reference til regionsdirektøren/salgschefen får du, sammen med to kollegaer, ansvaret for salg til de største el-installatører på Fyn. Med base på Solars veldrevne kontor i Odense samarbejder I tæt omkring koordinering af kundekontakter, -håndtering og aktiviteter. Ligeledes vil du arbejde tæt sammen med et stærkt bagland af kundeservice/after sales, logistik og tekniske specialister, som alle bidrager til en professionelt drevet forretning med tilfredse kunder.

Det bliver således dit ansvar at sikre et relationsbaseret og langvarigt samarbejde med kunderne og at alle kundeforespørgsler bliver håndteret de rigtige steder internt i Solars organisation. 

Af arbejdsområder kan nævnes:

  • Vedligeholdelse og udvikling af kunderelationer ud fra strategiske tiltag med fokus på vækst
  • Afholdelse af præsentationer om Solars produkter og services
  • Ansvarlig for budget og indtjening på egen kundeportefølje
  • Være tæt på kunderne, analysere og forstå deres forretninger, organisationer, processer og behov
  • Anvendelse af en løsningsorienteret tilgang til salg af produkter og services

Din baggrund består af erfaring fra en lignende stilling, og du har således solid markeds- og forretningsmæssig forståelse inden for salg af tekniske produkter og services til professionelle kunder. Teknisk indsigt kan være en fordel, men det er ikke et krav, da din kommercielle og salgsmæssige forståelse vil være vigtigst.

Du har måske en teknisk uddannelse som f.eks. elektriker eller el-installatør, men du kan også have taget en mere salgsfokuseret uddannelse – vigtigst er erfaring med salg, netværk og relationsdannelse.

Som person er du proaktiv og initiativrig og motiveres af at skabe resultater, både selvstændigt og sammen med andre. Du er en teamplayer og trives bedst i interaktion med kunder og kollegaer.

Solar A/S tilbyder en kultur, der er kendetegnet ved at nå i mål sammen og have det sjovt på vejen mod målet. Solar er en arbejdsplads med overskudsdeling, frihed under ansvar og et stærkt sammenhold, og der vil i jobbet være gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Rejsedage: Forventes ikke.  

Arbejdssted: Fyn – med tilknytning til Solar A/S’ kontor i Odense.                               

Hos Unique Human Capital er vi engagerede i at fremme diversitet og inkludere alle perspektiver. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at ansøge stillingen.

Søg dette job

Gå tilbage til oversigten

Følg os