Canteen Manager
Brænder du for at kreere smagfulde måltider af gode råvarer, som tryllebinder kolleger og besøgende?
Har du lyst til at skabe ekstraordinære madoplevelser men samtidig ønsker en hverdag med attraktive arbejdstider?
Som Canteen Manager hos Lars Larsen Group og med en servicering af øvrige lejere i Erhvervspark Silkeborg bliver du ansvarlig for den daglige drift af det nyopførte og centrale køkken, som er ejet af Lars Larsen Group. I februar 2024 flyttede Lars Larsen Groups medarbejdere ind og har formået at få etableret en kantine af høj kvalitet, hvor gode råvarer, begrænsning af madspild samt den gode madoplevelse er i fokus. Erhvervsparken bespiser ca. 140-160 medarbejdere, som har deres daglige gang på lokationen. Dertil kommer forplejning til møder og events på tværs af virksomhederne.
Med reference til Office Manager får du til opgave at drive køkkenet med personaleledelse af 2-3 kokke samt opvasker og i det daglige være involveret i økonomi, planlægning og den daglige drift. Ønsket er, at madoplevelsen går ud over det sædvanlige, og der stilles krav til råvarer, sundhed og at maden er indbydende og præsentabel.
Af arbejdsområder kan nævnes:
- Køkkenledelse
- Daglige driftsledelse og eksekvering
- Udvikling af smagfulde oplevelser, og selvstændig deltagelse i udførsel
- Personaleledelse
Du har muligvis en uddannelse som kok, men det vægter højere at have erfaring med at drive en god Business to Business kantine og sætte en ære i at levere velsmagende og ernæringsrigtig mad.
Du er smilende og energisk og kan holde hovedet koldt, når det går stærkt. Det er vigtigt, at du evner at samarbejde og trives i et miljø, hvor fællesskab, samarbejde og en team-orienteret tilgang gør en stor og afgørende forskel for den enkelte medarbejder og husets gæster.
Lars Larsen Group tilbyder en attraktiv jobmulighed med stabile og attraktive arbejdstider.
Arbejdssted: Lars Larsen Group, Silkeborg.
Hos Unique Human Capital er vi engagerede i at fremme diversitet og inkluderer alle perspektiver. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at ansøge stillingen.