Senior HR Consultant
Brænder du for at sikre kvalitet og struktur i HR-processer, og drømmer du om at arbejde i en ambitiøs, international IT-virksomhed, hvor du er med til at gøre en reel forskel?
Så er du måske den nye Senior HR Consultant til Netcompanys danske HR-afdeling. Du vil få en central rolle i deres HR Operations Team, hvor du er med til at sikre en effektiv og professionel understøttelse af hele medarbejderrejsen.
Dine arbejdsopgaver
I rollen som Senior HR Consultant får du mulighed for at indtage en central rolle, hvor du understøtter mere end 2.300 danske medarbejdere, og er med til at forme, hvordan HR skaber værdi i et internationalt, dynamisk og professionelt miljø.
Som Senior HR Consultant hos Netcompany bliver du en del af et dedikeret team bestående af tre fuldtidskolleger, tre studentermedhjælpere og en teamleder. Sammen arbejder de tæt sammen med mere end 50 HR-kollegaer i den danske HR-afdeling, og understøtter hele medarbejderrejsen – fra onboarding til offboarding – med fokus på administrative HR-opgaver, effektivitet og et højt serviceniveau.
Du vil referere direkte til den danske HR Team Lead, og du vil få en nøglerolle i leveringen og udviklingen af kerneprocesserne i HR. Arbejdsopgaverne vil være alsidige og meningsfulde, og opgaverne i teamet fordeles ud fra prioritet og kompetencer.
Dine arbejdsopgaver vil indebære:
- Sikring af en effektiv onboarding- og offboardingproces for Netcompanys medarbejdere
- Administration og rådgivning ifm. ferieloven og barselsloven, herunder opdatering af interne politikker i takt med ændringer i lovgivningen på områderne
- Løbende udvikling og optimering af HR-systemer og -processer
- Ansvar for interessenthåndtering på tværs af organisationen, herunder behandling af henvendelser fra medarbejdere og eksterne partnere
- Varetagelse af diverse administrative HR-processer, bl.a. kontraktændringer og opdatering af medarbejderrabatter
Om dig
- Du har stærke juridiske og administrative HR-kompetencer, som du har opbygget gennem en relevant kandidatuddannelse
- Du er kendt for at være proaktiv, struktureret og god til at bevare overblikket, selv når der er mange bolde i luften og korte deadlines
- Du trives med at være den, andre går til for at sikre kvalitet og effektivitet i de operationelle processer – og du har sans for detaljer, samarbejde og kontinuerlige forbedringer
- Det er en fordel, hvis du har erfaring fra konsulenthuse, partnerstrukturerede virksomheder eller andre internationale, projektbaserede miljøer med mange interessenter
- Det er et krav, at du er flydende på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Netcompany prioriterer de fællesskab højt. De fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der altid er mulighed for sparring.
Det er en del af Netcompanys kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset baggrund, identitet og erfaring mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.
Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da Netcompany, som international virksomhed, har kontorer i mange lande.
Netcompany tilbyder et fælles miljø, hvor de engagerer sig i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har de en lang række sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din Netcompany-karriere.
Hos Unique Human Capital er vi engagerede i at fremme diversitet og inkludere alle perspektiver. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at ansøge stillingen.
Medsend gerne dit CV på engelsk.