Ansvarlig Rekruttering

Ansvarlig Rekruttering

Hos Unique Human Capital mener vi, at ansvarlig og nærværende rekruttering ikke bare er en tendens, men en praksis som alle kunder og kandidater skal opleve via samarbejdet med et konsulenthus. Vores tilgang til rekruttering er dybt forankret i vores aktive valg om: Ansvarlig, Forretningsforståelse, Kvalitet og Human Capital.

Vi tror på, at virksomheder har en forpligtelse og et behov for at skabe positive forandringer i organisationer, hvad enten det er i den eksisterende organisation eller når det kommer til tiltrækningen af nye kolleger. Her er psykologisk tryghed; følelsen af at føle sig set, mødt og hørt understøttet af tryghed og tillid i dialogen mellem parterne. Det drejer sig om at føle sig fri til at udtrykke ens meninger og idéer uden frygt for negative konsekvenser eller fordømmelse. Når mennesker føler sig psykologisk trygge i relationer, kan de være mere åbne, engagerede og samarbejdsvillige.

Psykologisk tryghed

Vi mener, at ansvarlig rekruttering er hvor psykologisk tryghed er rammen for dialogen, som i øvrigt altid bør tage afsæt i at diversitet, etik og moral er i centrum. Når vi arbejder med vores kunder, søger vi at forstå deres strategi, organisation og målsætninger ud over den umiddelbare kandidatprofil. Vi rådgiver vores kunder ud fra en bred markedsvendt viden, og vi udfordrer gerne. Vi tror på, at vi sammen kan opnå mere – og via ansvarlig rådgivning, kommunikation og proces, kan være med til at sikre det rette fremadrettede fokus, som opfylder de professionelle krav, men også matcher virksomhedens værdier.

Bæredygtighed

Bæredygtighed handler ikke kun om miljømæssige hensyn. Organisatorisk bæredygtighed handler om, hvordan en organisation driver virksomheden på en måde, der tager hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer for at sikre langsigtet succes og ansvarlighed. Det indebærer at balancere økonomiske mål med hensyn til sociale og miljømæssige hensyn for at opnå en holistisk tilgang til bæredygtighed.

Social bæredygtighed fokuserer på at opretholde gode relationer med medarbejdere, kunder, samfund og andre interessenter. Det omfatter opretholdelse af gode arbejdsforhold, fremme af mangfoldighed og inklusion. Organisatorisk bæredygtighed handler om at integrere disse tre dimensioner – økonomisk, social og miljømæssig – i virksomhedens strategi, drift og beslutningsprocesser for at skabe en robust og ansvarlig organisation.

Diversitet

Vi tror på, at mangfoldighed er en styrke. En virksomhed med forskellige baggrunde, perspektiver og erfaringer er bedre rustet til at møde fremtidens udfordringer. Derfor arbejder vi aktivt på at sikre, at vores kandidatpool er mangfoldig og inkluderende. Vi søger at tiltrække talenter fra alle samfundslag og respekterer og værdsætter forskellighederne hos vores kunder og kandidater.

Etik og Moral

Etik og moral er hjørnestenene i vores arbejde. Som rekrutteringsbureau tror vi på at drive forretning på en måde, der er ærlig, retfærdig og ansvarlig. Det betyder, at vi ikke kun fokuserer på at opfylde vores kunders behov, men også på at sikre, at vores rekrutteringsprocesser er retfærdige og transparente. Vi behandler vores kandidater med respekt og værdighed og søger altid at træffe beslutninger, der er til gavn for både dem og vores kunder. Samtidig sørger vi for fortrolighed og anonymitet i vores dialog med kandidaterne og i forhold til virksomheden, hvis det ønskes af kunden.

Ved at vælge os som din rekrutteringspartner kan du være sikker på, at vi altid handler ansvarligt. Vi tror på at skabe en positiv indvirkning på verden gennem vores arbejde, og det starter med ansvarlig rekruttering. Kontakt os i dag til en uforpligtende samtale, og hør mere om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med en ansvarlig rekruttering.

Gå tilbage til oversigten

Følg os