Følg os på
Kategorichef – Gulve

Vil du spille en nøglerolle i et ambitiøst indkøbsteam, hvor du udvikler varekoncepter og øger profitabiliteten i en vækstende virksomhed?

 

Som Kategorichef hos Inbogulve/Garant bliver du en del af et ambitiøst indkøbsteam i en markedsledende og sund virksomhed, hvor du får ansvar for at udvikle varekoncepter og forbedre profitabiliteten i produktkategorien “gulve” til det private hjem samt erhvervslivet.

Indkøbsvolumen kommer fra nationale og internationale leverandører inden for private label produkter, produkter som kæden har eneforhandling på og brandede produkter inden for alle faste gulve (træ, klinker og vinyl). Leverandørporteføljen er primært lokaliseret i Europa og Asien.

Stillingen indbefatter indkøb til og samarbejde med kædens 73 enheder, der repræsenterer Garant og erhvervsmedlemmers butikker samt en række erhvervscentre. Som Kategorichef bliver du en del af et samlet indkøbsteam, der består af indkøbere og kørende konsulenter – i alt er der 14 ansatte i teamet.

Med reference til Salgs & Indkøbsdirektøren vil du, i tæt samarbejde med Inbogulves kørende konsulenter, samt indkøbsteamet bidrage til udviklingen og optimeringen af produktkategorien ’Gulve’. Inbogulve ønsker i høj grad fortsat at være på forkant og agere proaktivt i forhold til udviklingen af produkterne, og her spiller Kategorichefen en vigtig rolle i vedligeholdelsen og udviklingen af gulve-kategorien.

Af arbejdsområder kan nævnes:

  • Ansvar for indkøbsbudget, forhandlinger, udvikling samt godt købmandskab inden for alle former for hårde gulve
  • Fastholde og styrke Inbogulves private label produkter, en del af dem i egen import
  • Sortimentsanalyser
  • Disponering og ordreopfølgning
  • Præsentation af vareoplæg til medlemmer og kædens vareudvalg
  • Sikre up-to-date produktionsdokumentation/stamdata I henhold til gældende lovgivning og krav fra kæden
  • Kvalitetssikring af sortiment
  • Messer og leverandørbesøg, primært i Europa, hertil kommer medlemsbesøg
  • Support til salg og kundeservice, herunder produkttræning af salgspersonale
  • Korrespondance med kolleger og leverandører i ind- og udland
  • Udvikle prisstrategier: Fastlægge priser der er konkurrencedygtige samtidig med, at de opfylder virksomhedens marginmål
  • Optimere lagerbeholdningen

Du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og har minimum tre års erfaring som Kategorichef, Produktchef eller lignende. Erfaring fra Retail/FMCG-industrien er en fordel.

Derudover har du erfaring inden for forretningsudvikling med dokumenterede succesfulde resultater og er en stærk kommunikatør. Du har et kommercielt og analytisk mindset og er i stand til at anskueliggøre og kommunikere markedspotentiale for et forretningsområde, for derved at sikre værdimaksimering af produkterne.

Som person er du kommercielt tænkende, og du arbejder udpræget resultatorienteret, analytisk, struktureret, og du er ambitiøs på egne og på virksomhedens vegne. Du er tæt på den daglige drift, men er samtidig i stand til at arbejde med markeds- og strategiplaner.

Derudover har du gennemslagskraft og er social intelligent, og du mestrer at opbygge og vedligeholde gode relationer til både interne og eksterne interessenter.

Inbogulve tilbyder en unik mulighed for at komme med på rejsen i en velfunderet virksomhed, som giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Rejsedage: Der estimeres 30-50 rejsedage, nationalt og internationalt.

Arbejdssted: Tilst, Aarhus.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Consultant, Camilla Bek Hansen på M: +45 31 66 23 32. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
We are more than 200 people who work with knowledge, creativity and technology
Strategic counselling Marketing & Advertisement UX & Digital development PR & Communication Recruitment of leaders and specialists Event design

Privacy Statement Business Ethics Cookie Policy