Følg os på
CEO

Vil du stå i spidsen for et spændende Family Office i Aarhus?

 

Med ansvaret som CEO, følger en stor og vigtig opgave i at være forretnings- og organisatorisk leder, facilitator og sparringspartner for familierne Bohnsen og Navest’s dedikerede medarbejdere. Herunder varetagelse og beskyttelse af familiens eksponering, interesser og involvering i forbindelse med forskellige projekter, samarbejder og investeringer.

Din rolle som CEO i koncernen bliver at sikre den kommercielle, strategiske, taktiske og operationelle udvikling og servicering af familien Bohnsen. Herunder sikre udviklingen af kommende generationer af ejere og understøtte et fremtidigt ejerfællesskab, der skaber et godt fundament for varetagelsen af investeringerne og andre finansielle aktiviteter, herunder filantropiske projekter og Family Office support.

Som CEO får du det overordnede ansvar for Navest, herunder den daglige ledelse og drift. CEO bliver den primære driver på at sikre den strategiske retning for ejerskaberne, samt at familiekontoret er i tråd med familiens langsigtede visioner, ønsker og behov. CEO skal således kunne orkestrere helheden og drive de enkelte aktiviteter, og derved både arbejde strategisk såvel som operativt.

Du kommer med god og dokumenteret erfaring med ledelse. En erfaring som er oparbejdet gennem organisatorisk og forretningsmæssig udvikling, gerne fra en virksomhed hvor forretningsmæssige-, investerings- og private formål har været tæt forbundne.

Du er en dygtig kommunikator, der sætter en tydelig og involverende retning, for herigennem at sikre faglig forankring hos relevante interne og eksterne stakeholders. Dette med evnen til at formidle og kommunikere en klar plan, der sikrer det rette langsigtede fokus og understøtter organisationens evne til at tilpasse sig skiftende omstændigheder, ønsker og markedsvilkår.

Som person er du selvstændigt tænkende, energisk, arbejder struktureret, systematisk og analytisk. Du er tillidsvækkende og formår at samarbejde med mange kontaktpersoner, for herigennem at involvere rette faglige og personlige kompetencer i strategiske overvejelser såvel som i eksekvering.

Du hviler i dig selv, har tillid og evner at bidrage såvel fagligt som personligt. Du har en god og positiv tilgang, hvor du holder hovedet koldt når det går stærkt, og kompleksiteten er høj.

Navest tilbyder en spændende og udviklende rolle i spidsen for en dygtig og dedikeret organisation, hvor værdierne er tydelige og dedikationen til at indfri familiens ønsker er stor.

Arbejdssted: Aarhus.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Research Manager Henriette Toftgaard Pedersen på E: htp@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik