Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
Salgsdirektør

Som salgsdirektør i Scandic Pelagic bliver du ansvarlig for en årlig omsætning på DKK 7-800 mio., hvoraf størstedelen afsættes på det europæiske marked, herunder ikke mindst det tyske marked. Du bliver direkte ansvarlig for en salgsorganisation på 10 medarbejdere. Du får – med reference til virksomhedens CEO – en nøglerolle i organisationen og forventes at gå forrest i dagligdagen med en synlig og energisk ledelsesstil.

Blandt de centrale ansvarsområder er:

  • Dialog i den øverste ledelsesgruppe om bl.a. strategier, budgetter og prioritering
  • Sikring af samarbejde på tværs af afdelingerne i organisationen
  • Opstilling af og opfølgning på mål og planer for såvel geografiske markeder som produktområder
  • Styring af salgsindsatsen og aktiviteterne
  • Kontraktforhandling og årsaftaler med nøglekunder
  • Udarbejde kundeplaner, pipelinestyring, kontraktformer, prioritering af salgsindsats ift. kundebesøg, messer o. lign.
  • Videreudvikling og professionalisering af salgsprocesserne  

Det forventes, at du har en international salgsmæssig baggrund inden for fødevarer – ideelt set inden for seafood. Du har en solid ledelseserfaring samt erfaring inden for internationalt BtB salg. Det er desuden et plus, hvis du har kendskab til produktion og indkøb.  

Du har formentlig en videregående uddannelse, fx cand.merc. eller HD i Afsætning. Du behersker engelsk og tysk på forhandlingsniveau. Det forventes, at du tager – eller har –  bopæl inden for køreafstand til hovedkontoret i Skagen.

Som person er du kendt for at være en dygtig og tillidsskabende leder. Du arbejder struktureret og målrettet, og du er vant til at arbejde under tidspres. Du motiveres af ambitiøse mål og af at være en del af en virksomhed med et stærkt produktsortiment i høj kvalitet.

Scandic Pelagic tilbyder en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdssted: Skagen

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Director Jens Erik Hedegaard +45 22 44 04 06 eller Director Karsten Romby +45 21 77 23 44. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
T +45 7020 6700
/ /
cvr: 31502705
Stamholmen 157
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Søren Frichs Vej 42R
8230 Aabyhøj
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
+48 531 785 064
/
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland